Om mig


Det Gode Øre

Stemning af Klaver


Mit øre stemmer dit klaver


Ørerne er det mest præcise der findes. Jeg er dybt koncentreret når dit klaver eller flygel skal stemmes. Jeg bruger ikke stemmemaskine, men går simpelthen ud fra kammertonen med en stemmegaffel.


Det tager et par timer at lave en virkelig god stemning.

Jeg bruger den tid der skal til for at levere det allerbedste resultat.


Det jeg leverer, er kvalitet i topklasse. Hvis dit klaver eller flygel er af ældre dato eller måske ikke har været stemt i flere år, kan det muligvis ikke stemmes op i kammertonen. Selv om det ikke kan komme i kammertonen, ender resultatet med en god og holdbar stemning.


Jeg går ud fra akustikken i rummet, instrumentet står i, og sørger for, at klangen bliver blød og behagelig.


Faglig baggrund

 

Jeg er blindfødt, og derfor uddannet på blindeinstituttet i Hellerup. Jeg stod i lære i 3 år, og under uddannelsen stemte jeg i musikforretningerne Brødrene Jørgensen og Alfred Christensen. Det var for at få så meget rutine som overhovedet muligt.


Jeg afsluttede min uddannelse med en fagprøve, hvor 2 fremmede censorer bedømte stemningen, og sagde jeg havde bestået. Fra fredag, den 26. marts 1982 kunne jeg kalde mig eksamineret pianostemmer.


Fagprøven aflagde jeg i en alder af 21 år, og har siden stemt klaverer og flygler over hele landet fra Skagen til Christiansø.


Hvordan kommer jeg frem.


Jeg har slet ingen problemer med at komme rundt omkring i landet. Jeg benytter de offentlige transportmidler, min gps som jeg har i telefonen og min hvide stok når jeg færdes.


Opdateret d. 9.8.2016




Det Gode Øre -  Mobil: 24 46 99 77 - email: detgodeoere@stemningafklaver.dk

Copyright ©  All Rights Reserved